Kontingent
Satser for halvårligt kontingent:
Senior/U18/U19 |
Kr. 875 |
U12 - U17 |
Kr. 700 |
U8 - U11 |
Kr. 550 |
U5 - U7 |
Kr. 350 |
Fodbold for de mindste |
Kr. 200 |
Oldboys |
Kr. 525 |
Veteraner |
Kr. 300 |
Passiv incl. efterskole |
Kr. 200 |
Futsal senior | Kr. 450 |
Futsal ungdom | Kr. 50 |
Betalingsbetingelser
Kontingentet opkræves forud og der benyttes automatisk kontingentopkrævning med tilmelding af betalingskort og tilmelding til abonnementsordning.
Der sendes en notifikationsmail 7 dage inden beløbet trækkes på dit kort.
Fodboldkontingent dækker halvårligt for perioderne 1/1-30/6 og 1/7-31/12.
Futsalkontingent dækker for perioden 15/10 til 1/3.
Afviser du betalingen, vil du automatisk blive spærret for deltagelse i kamp og træning, indtil kontingentet er betalt.
For at holdledere og trænere kan sende beskeder til dig, er det vigtigt, at du ved indmeldelse sætter kryds i "Ja tak, jeg vil gerne modtage SMS'er og e-mails fra klubben".
Nyt medlem
Du indmelder dig i RKG under fanen ”Klubinfo” – ”Bliv medlem”.
Når din indmeldelse er registreret og godkendt, modtager du en velkomstmail. Der kan gå et par dage, før den modtages.
Ved indmeldelse tilmelder du dig klubbens abonnementsordning, hvor der fremover automatisk trækkes kontingentbetaling fra det tilmeldte betalingskort.
Der er mulighed for gratis prøvetræning i op til 14 dage, inden du skal melde dig ind i klubben. Hvis du melder dig ind midt i sæsonen, vil der automatisk blive givet en rabat.
Er du allerede medlem
Når du er oprettet som medlem, skal du huske at rette i dine oplysninger, hvis der sker ændringer, eksempelvis ændret mailadresse eller telefonnummer.
Klubbens medlemsregister bliver automatisk opdateret med de oplysninger, du indtaster. Medlemsregisteret indeholder oplysning om navn, adresse, fødselsdato, tlf.nr. og e-mail.
Ændringer til dine personlige medlemsoplysninger skal foretages på DBU's hjemmeside via dette link: Mit DBU. Log ind med dit brugernavn og adgangskode, som du fik i din velkomstmail. Har du glemt dine koder, så vælg "Glemt adgangskode?", og du vil få dem tilsendt i en mail.
Når du er logget ind, vælges menupunktet "Mine oplysninger", hvor du har mulighed for at rette i dine medlemsoplysninger.
Det er vigtigt, at dine oplysninger altid er korrekte, da de bruges af klubben til udsendelse af information fra bestyrelse, holdledere og trænere.
Du kan også rette dine oplysninger i DBU App'en under "min profil".
Udmeldelse
Hvis du eller dit barn ikke længere ønsker at spille i klubben, skal udmeldelse ske via dette link: Udmeldelse
BEMÆRK: Manglende udmeldelse medfører fortsat kontingentbetaling. Hvis der er skyldigt kontingent, medfører det tilbageholdelse af spillercertifikat ved klubskifte.